Georg von Frundsberg, 1473-1528, tysk hærfører, kendt som "landsknægtens fader". Von Frundsberg organiserede det tyske lejetropssystem og stod i kejserne Maximilian 1.s og Karl 5.s tjeneste i krigene mod schweizerne, Venedig og Frankrig. I 1519 blev han overfeltherre for Det Schwabiske Forbund i krigen mod hertug Ulrik af Württemberg (1487-1550), og han ledede de kejserlige tropper i Italien mod kong Frans 1. af Frankrig, ligesom han som taktiker i høj grad bidrog til Karl 5.s sejr ved Pavia i 1525. Derefter drog han mod Rom med kejserens allierede hertug Karl af Bourbon, men efter et mytteri iværksat af pavelige intriger fik han et slagtilfælde og trak sig tilbage.
Georg von Frundsberg
Faktaboks
Georg von Frundsberg
- Født
- 1473
- Død
- 1528
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.