Faktaboks

Helmuth von Moltke
Født
23. maj 1848
Død
18. juni 1916

Helmuth von Moltke var en tysk officer. Han deltog i årene 1870-1871 i Den Fransk-tyske Krig, var derpå adjudant for sin onkel Helmuth Graf von Moltke og blev i 1899 generalmajor. I 1906 efterfulgte han Alfred von Schlieffen som chef for generalstaben.

Moltke var i begyndelsen af 1. Verdenskrig øverstkommanderende, men udviste stor ubeslutsomhed og måtte træde tilbage i september 1914, da han blev gjort ansvarlig for den mislykkede offensiv i Frankrig. Af frygt for udviklingen i øst gav han ikke hærens vestlige fløj den styrke, som var forudset i Schlieffenplanen, og han blev beskyldt for at have beordret et for tidligt tilbagetog fra Marneslaget 1914 (se Marne).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig