Hamburg - historie

Hamburg – historie, Hamburg voksede op omkring Karl den Stores grænseborg Hammaburg i begyndelsen af 800-t. og blev i 831 ærkebispesæde under Ansgar; efter vikingeangreb flyttedes den kristne missions forpost til Bremen med dannelsen af ærkebispedømmet Hamburg-Bremen i 848.

Hamburg lå godt placeret for handel og udviklede snart udstrakt selvstyre. I 1188 grundlagdes havnebyen Neustadt, og året efter fik Hamburg kejserligt privilegium på toldfri fart på Elben; især landbrugsprodukter fra det frugtbare opland blev udskibet fra Hamburg.

En overenskomst med Lübeck i 1255 om forsvar mod sørøveri lagde grunden til Hanseforbundet, hvori Hamburg blev en af de førende byer. I 1510 blev Hamburg fri rigsstad, og byen bevarede sin handel efter Hanseforbundets opløsning. Den lutherske reformation gennemførtes 1528-29.

Hamburg klarede sig uskadt gennem Trediveårskrigen takket være sin stærke befæstning, og mange bragte deres ejendom i sikkerhed i byen, som blev det kommercielle centrum for en stor del af Mellem- og Nordeuropa. Fordrevne spanske og portugisiske jøder, nederlandske kolonister og engelske handelsfolk slog sig i stort tal ned i den velhavende by.

Handelen blomstrede, en række bank- og vekselererfirmaer blev grundlagt, og i 1558 åbnede Tysklands første børs i Hamburg. Hamburg havde i begyndelsen af 1200-t. en kort tid været underlagt Danmark, og de danske krav på byen var en stadig kilde til konflikter, idet de støttedes af byens jævne lag; kravene blev først endeligt opgivet i 1760'erne.

Hamburgs neutrale skibsfart profiterede af Den Amerikanske Frihedskrig og Napoleonskrigene, men i 1806 besatte Frankrig byen; efter Napoleons fald kunne Hamburg imidlertid i 1815 som suveræn stat træde ind i Det Tyske Forbund. I 1866 blev byen medlem af Det Nordtyske Forbund, og i 1871 blev den en del af Det Tyske Rige.

Havnen udviklede sig til en af verdens vigtigste med stor handel på især USA og Latinamerika, og Hamburg Amerikanische Paketfahrt AG var indtil 1. Verdenskrig verdens største rederi. I 1888 kom Hamburg trods modstand i det liberale handelsborgerskab med i Zollverein, Det Tyske Toldforbund, hvilket banede vej for en industrialisering med udgangspunkt i kolonialhandel, skibsfart og olieforædling; det gjorde Hamburg til Tysklands næstvigtigste industriby, kun overgået af Berlin.

Byens havne- og skibsværftsarbejdere var kernen i en stærk venstreradikalisme, som bl.a. kom til udtryk i en kommunistisk opstand i 1923. Især arbejderkvartererne og havnen led voldsomt under de allieredes bombardementer under 2. Verdenskrig, og alene under ildstormen 27.-28.7.1943 omkom titusinder.

Nazisterne havde i 1937 indlemmet bl.a. Altona, som tidligere lå i Holsten, i et "Storhamburg". Samtidig var Hamburgs selvstændige status blevet ophævet, men den genoprettedes af briterne i 1946, og i 1949 blev Hamburg en delstat i Den Tyske Forbundsrepublik.

Hamburg ar efter 2. Verdenskrig udviklet sig til et presse-, forlags- og kulturcentrum. 1946-53 og 1957-2001 blev byen ledet af en SPD-regering. Siden 2001 har CDU haft borgmesterposten i Hamburg, og ved valget i 2004 fik CDU 47,2% af stemmerne.

Læs mere om Hamburg.