Kurfürstendamm, Ku'damm, Berlins 3,5 km lange boulevard i den vestlige del af byen med elegante forretninger, caféer, kunsthandeler, hoteller og teatre.

Kurfürstendamm blev i 1873 på Otto von Bismarcks anbefaling anlagt som forbindelsesled mellem det centrale Berlin og det store udflugtsområde Grunewald.

Kurfürstendamm blev hurtigt til et mondænt strøg og udviklede sig, mens Berlin var delt af Muren, til en del af Vestberlins centrum.

I dag er Kurfürstendamm mindre mondæn og konkurrerer med bl.a. Unter den Linden og Friedrichstrasse i den østlige del af byen.

Læs mere om Berlin.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig