Faktaboks

Helmut Kohl

Helmut Josef Michael Kohl

Født
3. april 1930
Død
16. juni 2017
Valgplakat for Helmut Kohl
Creativecommons.org.
Licens: CC BY 2.0
Valgplakat med Helmut Kohl
Creativecommons.org.
Licens: CC BY 2.0

Helmut Kohl er her fotograferet ved en pressekonference under EU-topmødet i København i juni 1993.

.

Helmuth Kohl og Frankrigs præsident François Mitterand ved en mindehøjtidlighed i Verdun 22.09.1989.

.

Helmut Kohl, tysk politiker, forbundskansler 1982-98. Helmut Kohl, der blev medlem af CDUi 1948, var uddannet historiker og politolog og fik i 1958 doktorgraden. Han var gift med Hannelore Kohl, som stammede fra DDR. Efter en kortvarig ansættelse i det private erhvervsliv gik han ind i politik og var 1959-76 medlem af Landdagen i Rheinland-Pfalz; han var rådmand i Ludwigshafen 1960-66, formand for CDU i Rheinland-Pfalz 1965-73 og ministerpræsident i delstaten 1969-76.

I 1973 blev Kohl partiformand i CDU, og ved forbundsdagsvalget i 1976 var han CDU/CSUs kanslerkandidat, men tabte til socialdemokraten Helmut Schmidt. Efter valget blev han oppositionsleder i Forbundsdagen. I 1980 måtte han overlade kanslerkandidaturet til CSU-lederen Franz Josef Strauß, som imidlertid også tabte. Den 1.10.1982 tvang Forbundsdagen ved et såkaldt konstruktivt mistillidsvotum Helmut Schmidt til at gå af og valgte Kohl til ny forbundskansler i spidsen for en koalition af CDU/CSU og FDP. Kohl blev genvalgt i 1983, 1987, 1991 og 1995, de to sidste gange som det forenede Tysklands forbundskansler.

Helmut Kohl var som politiker pragmatiker og generalist. Han tilhører midten i CDU og formåede at holde sammen på partiet og bevare sin suveræne position trods gentagen kritik. Hans politiske tæft var indiskutabel, og med et sikkert politisk instinkt evnede han ved flere lejligheder at drage fordel af en svær situation. Han kom således til at spille en hovedrolle i forbindelse med DDR's forening med Vesttyskland 1989-90. I november 1989, da DDR var ved at gå i opløsning, sigtede Kohl mod en konføderation mellem de to stater, men efter et bevæget massemøde i Dresden i december 1989 skiftede han holdning og satte sig politisk i spidsen for DDR's sammenlægning med Vesttyskland.

Kohl blev kraftigt kritiseret, da han af politiske årsager udviste stor gavmildhed over for østtyskerne, hvilket bidrog til de kolossale økonomiske problemer og omkostninger, som DDR's indlemmelse medførte. Kohl evnede dog at få sin politik igennem i Forbundsdagen, og med amerikansk støtte fik han endvidere i juli 1990 overtalt den sovjetiske præsident, Mikhail Gorbatjov, til at lade foreningen foregå på vestlige betingelser i form af DDR's optagelse i Forbundsrepublikken Tyskland, således at det forenede Tyskland eksempelvis kunne forblive i NATO og EU. Det var også den genforeningsmetode, som den tyske Grundlov (' Grundgesetz') lagde op til. Genforeningsbestræbelserne blev belønnet ved forbundsdagsvalget i december 1990, da det først og fremmest var de østtyske vælgere, der sørgede for, at regeringskoalitionen kunne bevare sit parlamentariske flertal.

Kohls store generøsitet over for DDR bidrog til de efterfølgende store økonomiske problemer i Tyskland, da genforeningen på grund af Kohls gavmilde politik kostede vesttyske skatteydere dyrt. Væksten i hele det genforenede Tyskland gik i stå fra midten af 1990'erne, og arbejdsløsheden steg. Tyskland blev kaldt Europas "syge mand". Det først med Gerhard Schröders Hartz-reformer, at Tyskland igen blev Europas "raske mand". Kohl havde muligvis troet på, at DDR var i en bedre økonomisk forfatning, end landet var.

Gennem hele sin tid som kansler arbejdede Helmut Kohl ivrigt for at styrke samarbejdet i EU. Efter den tyske genforening var hans andet store politiske projekt således Europas forening. Kohls Europapolitik efter genforeningen var givetvis også en erkendelse af, at de øvrige europæiske lande ville have lettere ved at overvinde en evt. frygt for det nye store Tyskland, hvis det blev integreret i og traktatligt forbundet med det øvrige Europa. Han betragtede derfor Maastrichttraktaten om Den Europæiske Union, der blev undertegnet i februar 1992, som det europæiske modstykke til den tyske foreningstraktat fra sommeren 1990.

Helmut Kohl genopstillede som kanslerkandidat for CDU/CSU ved forbundsdagsvalget i 1998. CDU/CSU tabte, og Kohl måtte overlade kanslerposten til Gerhard Schröder fra SPD. Som konsekvens af valgnederlaget trådte Kohl i november 1998 tilbage som partiformand og fortsatte som menigt medlem af Forbundsdagen. I efteråret 1999 blev CDU ramt af anklager om bestikkelse. Kohl måtte indrømme at have modtaget ulovlig partistøtte fra anonyme givere, og da han vægrede sig ved at nævne deres navne og dermed satte den personlige tillid over Forbundsrepublikkens forfatning, udløste han en dyb krise for partiet. Han mistede derfor i 2000 posten som "æresformand" for CDU. Kohl forlod i 2002 Forbundsdagen og trak sig ud af politik.

Alt dette ændrer dog ikke på, at Helmut Kohl står som den tyske genforenings fader ('Vater der Deutschen Einheit'). Han greb en unik chance for at få en fredelig tysk genforening igennem, fordi betingelserne var til stede både internt i DDR og internationalt. Andre af samtidens tyske aktører så ikke disse muligheder så klart som Kohl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig