nynazisme

De allierede besættelsesmagter havde i oktober 1945 forbudt det nazistiske parti NSDAP, men i Vesttyskland forsøgte tidligere nazister at genoplive partiet i blandt andet Sozialistische Reichspartei (SRP), der blev oprettet i 1949 og i 1951 opnåede repræsentation ved landdagsvalg i Bremen og Niedersachsen. Partiet blev som "forfatningsfjendtligt" forbudt af den vesttyske forfatningsdomstol i 1952.

Nationaldemokratische Partei Deutschlands, NPD, der blev oprettet i 1964 og havde en vis regional og lokal indflydelse, stod idémæssigt, men ikke politisk i denne tradition. Dertil fandtes og findes en række ungdomskorps, der under dække af at være spejder- og sportsforeninger dyrker nationalsocialistisk tankegods.

Fra begyndelsen af 1970'erne skiftede nynazismen karakter i mere militant retning, og en række grupper søgte med voldelige og udenomsparlamentariske metoder at fremme radikalt nationalistiske idéer. Frem til Tysklands genforening i 1990 havde de nynazistiske grupper ifølge det vesttyske Verfassungsschutz op imod 1200 medlemmer.

Også i DDR fandtes illegale nynazister, kendt var bl.a. Ingo Hasselbach (f. 1967). Men de vovede sig dog sjældent frem i offentligheden. Efter 1990 fik nynazisme og højreradikalisme stærk fremgang; nynazistiske grupper gjorde sig bemærket ved en række udlændingefjendtlige aktioner i bl.a. Hoyerswerda og Rostock, og de gjorde sig en overgang synlige i gadebilledet med de forbudte nazistiske symboler.

Fra 1992 er en række grupper blevet forbudt. Grupperne talte knap 3000 medlemmer, men spillede ikke nogen politisk rolle. Siden midten af 1990'erne har de tabt medlemmer og tilhængere, bl.a. pga. forbud mod deres aktiviteter. Ifølge de tyske myndigheder har de i stigende grad arbejdet sammen med partiet NPD i deres demonstrationer for at undgå myndighedernes indgreb.

Til gengæld synes antallet af demonstrationer og aktiviteter, herunder også vold og drab, med nynazistisk karakter at være steget siden 1998. Højdepunktet i nynazisternes aktionisme var længe mindemarchen i Wunsiedel i det nordlige Bayern for den afdøde nazileder Rudolf Hess d. 17. august, men i 2011 gik hans efterladte med til at sløjfe hans grav i Wunsiedel, så den ikke længere kan tjene som kultsted for nynazister.

I november 2011 afsløredes Nationalsozialistischer Untergrund (NSU), bestående af tre seriemordere fra Jena, der i årene 2000-2006 havde stået for mordene på ni overvejende tyrkiske indvandrere og en kvindelig politibetjent og flere mordforsøg. Afsløringen vakte skandale, bl.a. fordi myndighederne indtil da havde afskrevet mordene som følgevirkninger af interne bandeopgør i indvandrermiljøet og ikke som politisk motiverede terrorhandlinger.

I 2023 er der rapporteret om nynazistiske grupper eller celler flere steder i delstaterne Mecklenburg-Vorpommern og Brandenburg. Blandt andet findes de i byen Burg ved Cottbus.

I flere andre lande eksisterer der nynazistiske og neofascistiske grupper, i Danmark bl.a. Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse, DNSB, i Storbritannien British National Party, BNP, ligesom der er forbindelser mellem nynazistiske småpartier og Ku Klux Klan i USA.

• nationalsocialisme
• højreekstremisme
• racisme