Heidenheim, Heidenheim an der Brenz,by ved floden Brenz 35 km nordøst for Ulm i den tyske delstat Baden-Württemberg; 48.200 indb. (2010). Heidenheim ligger i den østlige del af Schwäbische Alb mellem højdedragene Albuch og Härtsfeld. Byen er et industrielt centrum med stål- og maskinindustri samt tekstil- og elektronikindustri.

Renæssanceslottet Hellenstein med rester fra 1200- og 1400-t. ligger over byen og rummer et museum og et friluftsteater.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig