Heilbronn, by ved floden Neckar 40 km nord for Stuttgart i den tyske delstat Baden-Württemberg; 122.900 indb. (2010). Heilbronn er centrum i et frugtbart grøntsags-, frugt- og vinområde. Byen har med sin gode trafikale beliggenhed ved et motorvejskryds og med en af Tysklands største flodhavne en bred vifte af industrier, fx bil-, stål-, tekstil- og papirindustri, kemisk industri samt nærings- og nydelsesmiddelindustri.

Store dele af den gamle bydel blev ødelagt ved et luftangreb i 1944, men er siden genopbygget. Her findes rester af bymuren med et fæstningstårn og 'afgudetårn', ty. Götzenturm.

Rådhusets ældste del stammer fra 1200-t., og i dets renæssancefacade sidder et kunstur, der er fremstillet af Isaak Habrecht (1544-1620) og installeret i 1580.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig