Joachim 1. Nestor, 21.2.1484-11.7.1535, kurfyrste af Brandenburg fra 1499; gift med Elisabeth, datter af kong Hans af Danmark. Joachim fastholdt som en af få nordtyske fyrster katolicismen og bekæmpede ivrigt Reformationen. I 1506 grundlagde han universitetet Viadrina i Frankfurt an der Oder.