Rigskredse, Reichskreise, tyske administrationsenheder, der blev oprettet i 1500 af Maximilian 1. efter middelalderligt mønster. Hver rigskreds blev ledet af en Kreishauptmann, fra 1555 af en Kreisoberst, og skulle bl.a. vælge bisiddere til Rigskammerretten, fuldbyrde dens domme og medvirke ved opstilling og underhold af rigshæren.