Faktaboks

Heinrich Brüning
Født
26. november 1885
Død
30. marts 1970
Heinrich Brüning i 1930.
Af /Bundesarchiv.
Licens: CC BY SA 3.0

Heinrich Brüning var en tysk politiker. Han var rigskansler i Weimarrepublikken i årene 1930-1932, og fra oktober 1931 desuden udenrigsminister.

Brüning som politiker og rigskansler

Brüning fik sin doktorgrad i nationaløkonomi i 1915. Efter 1. Verdenskrig gik han ind i politik og var fra 1924 rigsdagsmedlem for det konservative katolske parti Zentrum. Han var partiets finansekspert og blev i marts 1930 udnævnt til rigskansler og leder af en borgerlig midterregering.

Efter at regeringen i juli 1930 var blevet nedstemt i Rigsdagen, udskrev han valg i juli samme år og lod et forkastet finanslovsforslag gennemføre ved hjælp af et dekret efter artikel 48. Artikel 48 var den såkaldte diktaturparagraf, der gjorde det muligt at gennemføre lovforslag uden Rigsdagens medvirken. De kunne dog sættes ud af kraft af Rigsdagen. Derved kom hans regeringstid til at markere overgangen til det autoritære præsidialstyre, hvor regeringen var afhængig af præsident Paul von Hindenburgs støtte i stedet for af Rigsdagen.

Forsøg på at bekæmpe den verdensomspændende økonomiske krise, der var en følge af Børskrakket i 1929, med en deflationspolitik havde ingen effekt. Deflationspolitikken bestod i at begrænse og nedskære statens udgifter bl.a. til lønninger og sociale udgifter. Den medførte derfor, at krisen blev uddybet, arbejdsløsheden voksede, og den medvirkede til nazistpartiet NSDAP's gennembrud ved valget i september 1930.

Målet med deflationspolitikken havde også været at vise, at Tyskland ikke var i stand til at betale krigsskadeserstatninger. For at vinde støtte blandt vælgerne trak Brüning udenrigspolitikken i en mere nationalistisk retning og krævede bl.a. stop for Tysklands betaling af krigsskadeserstatninger fra 1. Verdenskrig. Det førte til et midlertidigt stop i betalingerne 1931, kaldet moratorium.

En uoverensstemmelse med præsident Hindenburg tvang Brüning til at gå af i maj 1932.

Eksil og senere år

Brüning var formand for Zentrum, indtil partiets opløsning i sommeren 1933. I denne egenskab forblev han også i Rigsdagen. Efter nazisternes magtovertagelse stemte Brüning imod den vidtgående fuldmagtslov i marts 1933, der gjorde det muligt for den nazistisk ledede regering at gennemføre lovforslag uden om Rigsdagen og dermed at regere uden kontrol af Rigsdagen.

For at undgå at blev anholdt emigrerede Brüning i maj 1934 via Holland, Schweiz og Storbritannien til USA. I årene 1937-1945 var han professor ved Harvard University.

Efter 2. Verdenskrigs afslutning gav de britiske besættelsesmyndigheder ham i 1948 lov til at vende tilbage til Tyskland. I årene 1951-1954 var han professor i statsvidenskab ved universitetet i Köln. Men grundet almen utilfredshed med kansler Konrad Adenauers politik rejste han i 1955 tilbage til delstaten Vermont i USA.

Brüning udgav i 1970 selvbiografien Memoiren 1918-1934.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig