Rådsrepublikken i Bayern var en rådsrepublik, der blev udråbt i München den 7. april 1919 af det revolutionære arbejderråd.

Baggrund for rådsrepublikken

Det bayerske kongedømme var faldet under Novemberrevolutionen 1918 og var den 8. november blevet erstattet af en demokratisk fristat. Dens første leder blev socialdemokraten Kurt Eisner (USPD). Han blev myrdet i februar 1919. Der fulgte en urolig tid frem til april 1919, da det revolutionære arbejderråd greb magten og proklamerede den socialistiske rådsrepublik for oprettet. Dens første leder blev forfatteren og politikeren Ernst Niekisch (USPD).

Den socialistiske rådsrepublik

Mens den SPD-ledede regering Hoffmann flygtede, erklærede rådsregeringen undtagelsestilstand, nedsatte revolutionstribunaler, dekreterede socialisering af presse og miner og oprettede en rød hær. Rådsstyret blev blodigt nedkæmpet, da rigsværnstropper, domineret af højreorienterede frikorps, den 1. maj rykkede ind i München og sikrede SPD-regeringens tilbagevenden.

I sin første fase var rådsrepublikken domineret af revolutionære sværmere, intellektuelle og digtere som Ernst Toller, der en overgang var administrativ leder af den røde hær uden at iværksætte egentlige kamphandlinger. Senere blev ledelsen overtaget af professionelle kommunistiske funktionærer, der gik anderledes radikalt til værks. Desuden forekom vilkårlige overgreb, bl.a. drabene på medlemmer af det antisemitiske Thuleselskab.

Rådsrepublikkens ende

Rådsrepublikken styrede München indtil 2. maj 1919, da frikorps nedkæmpede rådsstyret, og det skønnes, at godt 2.000 tilhængere af rådsstyret blev henrettet under opgøret med det.

Sammen med frikorpsene var Adolf Hitler. Han havde i begyndelsen været menigt medlem af rådsrepublikkens soldaterråd, men stillede sig til rådighed som agent for dens radikalt-nationalistiske modstandere. Blandt de frikorps, der invaderede byen, sås for første gang i bybilledet hagekors på uniformer og kampvogne. Fordi en række fremtrædende repræsentanter for rådsrepublikken i både dens første og anden fase var af jødisk oprindelse, kunne Hitler i sin senere agitation i München med betydelig effekt sætte lighedstegn mellem jøder og rød terror.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig