Reichsbanner Schwarz-Rot-Gold, Bund Deutscher Kriegsteilnehmer und Republikaner, var et tysk paramilitært forbund, der blev grundlagt i 1924.

Dannelsen af Reichsbanner

Reichsbanner blev dannet af partierne i Weimarkoalitionen SPD, Zentrum og DDP og var en demokratisk selvforsvarsorganisation, der havde til formål at forsvare republikken og Weimarforfatningen.

Reichsbanner var den største demokratiske masseorganisation under Weimarrepublikken. Selvom forbundet formelt stod over partierne, bestod den ca. 3 mio. store medlemsskare overvejende af socialdemokrater. Forbundet indgik sammen med fagforeningerne og arbejdersportsforeninger i 1931 i den antifascistiske Eiserne Front (Trepilebevægelsen), der aktivt bekæmpede nazismen. Det blev forbudt efter den nazistiske magtovertagelse i 1933.

Reichsbanner efter 1945

Reichsbanner blev gendannet i 1953 og har siden 1968 eksisteret under navnet Reichsbanner. Bund aktiver Demokraten.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig