Hermann Göring

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Hermann Göring (th.) sammen med Paul von Hindenburg og Adolf Hitler under en mindehøjtidelighed 27.8.1933 ved Tannenbergmonumentet, der blev opført i 1927 til minde om Hindenburgs sejr over russerne i 1914.

Hermann Göring, 12.1.1893-15.10.1946, tysk politiker og officer, rigsmarskal 1940. Hermann Göring var jagerpilot under 1. Verdenskrig og ledede i 1918 Manfred von Richthofens berømte eskadrille.

Efter krigen opholdt han sig i en periode i Danmark og Sverige, men vendte snart tilbage til Tyskland, blev i 1922 medlem af nazistpartiet, NSDAP, og fik overdraget opbygningen af SA.

I 1923 blev Göring såret under det såkaldte Ølstuekup i München og flygtede til Østrig. Efter amnestien i 1927 kom han tilbage til Tyskland og blev NSDAP's forbindelsesled til de ledende kredse inden for politik og erhvervsliv. Göring valgtes i 1928 til Rigsdagen og blev efter NSDAP's valgsejr i 1932 Rigsdagens formand.

Efter at Adolf Hitler 30.1.1933 var blevet rigskansler, blev Göring som kommissarisk indenrigsminister i Preussen en nøglefigur i nazisternes magterobring. I april samme år blev han ministerpræsident i Preussen og sikrede en fuldstændig nazistisk kontrol med delstaten. Her oprettede han Gestapo og nogle af Tysklands første koncentrationslejre. Magtovertagelsen i Preussen blev brugt som model i resten af landet, og Göring var herefter nummer to i det nazistiske hierarki; først i 1939 blev han dog formelt udnævnt til Hitlers efterfølger.

Ingen anden af Hitlers nærmeste samlede så megen magt som Hermann Göring. Foruden posterne i Preussen var han rigsminister uden portefølje, rigskommissær for luftfart, rigsforst- og jægermester, øverstkommanderende for luftvåbnet, Luftwaffe, og i 1936 tillige råstof- og valutakommissær samt kommissær for Fireårsplanen, som skulle omstille den tyske økonomi til krig.

Göring udbyggede nazisternes magt med stor brutalitet, men opnåede ved sin folkelige og joviale facon alligevel stor popularitet i Tyskland og blandt udenlandske diplomater. En tilsvarende fascination kom til udtryk i store dele af den danske presse, da Göring i sommeren 1938 aflagde et privat besøg i København og Helsingør, hvor det preussiske statsteater spillede Hamlet på Kronborg.

Hermann Göring. Adolf Hitler (med ryggen til) hilser på Göring under en parade i Berlin i forbindelse med Nationaler Feiertag des deutschen Volkes 1.5.1938. Som øverstkommanderende for Luftwaffe har han Luftwaffes uniform på, og han bærer marskalstaven efter den 4.2.1938 at være blevet udnævnt til generalfeltmarskal.

Adolf Hitler hindrede, at Göring også blev øverstkommanderende for værnemagten, men udnævnte ham i februar 1938 til general og gav ham året efter ansvaret for løsningen af "det jødiske spørgsmål", en opgave, som Göring dog i praksis overlod til Reinhard Heydrich. Görings mæglingsbestræbelser i forbindelse med Münchenaftalen i september 1938 og kontakterne til svenskeren Birger Dahlérus, som i sommeren 1939 forsøgte at hindre krigsudbruddet, svækkede formentlig hans position hos Hitler, og han blev herefter politisk gradvis trængt i baggrunden. I krigens første år bidrog Luftwaffe til de tyske lynkrigssejre, og Göring udnævntes til rigsmarskal. I sommeren 1940 mislykkedes det imidlertid at erobre luftherredømmet i Slaget om England, og han begyndte for alvor at tabe terræn til især Joseph Goebbels og Heinrich Himmler.

I de følgende år levede han mere tilbagetrukket på sit luksuriøse landsted, Carinhall, hvor han gennem tyverier fra tyske jøder og de besatte områder opbyggede en stor kunstsamling.

Da Göring i april 1945 forsøgte at overtage magten i Tyskland, udstødte Hitler ham af partiet og forlangte ham arresteret. Han blev anholdt af amerikanske tropper 8.5.1945 og kom som den højest rangerende af de tilfangetagne naziledere til at spille en hovedrolle under Nürnbergprocessen.

Hermann Göring. 8 af de i alt 21 ledende nazister, der under Nürnbergprocessen blev anklaget for krigsforbrydelser i retssalen i Nürnberg. 1. række fra venstre: Hermann Göring, Rudolf Hess, Joachim von Ribbentrop og Wilhelm Keitel. 2. række fra venstre: Karl Dönitz, Erich Raeder, Baldur von Schirach og Fritz Sauckel.

I oktober 1946 blev Hermann Göring dømt til døden ved hængning, men han valgte at unddrage sig dommens fuldførelse ved at begå selvmord i sin celle med indsmuglet cyanid få timer før dommen skulle have været fuldbyrdet.

 

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   Læs e-bøger
hos Ready

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

© Dette billede må du ...

Hermann Göring. 8 af de i alt 21 ledende nazister, der under Nürnbergprocessen blev anklaget for krigsforbrydelser i retssalen i Nürnberg. 1. række fra venstre: Hermann Göring, Rudolf Hess, Joachim von Ribbentrop og Wilhelm Keitel. 2. række fra venstre: Karl Dönitz, Erich Raeder, Baldur von Schirach og Fritz Sauckel.

© Dette billede må du ...

Hermann Göring. Adolf Hitler (med ryggen til) hilser på Göring under en parade i Berlin i forbindelse med Nationaler Feiertag des deutschen Volkes 1.5.1938. Som øverstkommanderende for Luftwaffe har han Luftwaffes uniform på, og han bærer marskalstaven efter den 4.2.1938 at være blevet udnævnt til generalfeltmarskal.

© Dette billede må du ...

Hermann Göring (th.) byder rigsfører Heinrich Himmler velkommen som leder af det hemmelige statspoliti, 20.4.1933.

© Dette billede må du ...

Hermann Göring. Generaloberst Walther von Brauchitsch, rigsluftfartsminister Herman Göring og admiral Erich Raeder på vej ud fra rigskancelliet efter nytårskuren hos Hitler, 1930'erne. I baggrunden ses en skulptur i den nye germanske stil.

© Dette billede må du ...

Hermann Göring (th.) sammen med Paul von Hindenburg og Adolf Hitler under en mindehøjtidelighed 27.8.1933 ved Tannenbergmonumentet, der blev opført i 1927 til minde om Hindenburgs sejr over russerne i 1914.

Viser 6 af 6 billeder

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 3 forfattere
Redaktionen
14/11/2014
keuner
12/01/2012
Redaktionen
04/01/2012
Ekspert
AOST
Oprindelig forfatter
KCLa
30/01/2009

© Gyldendal 2009-2014 - Powered by MindTouch Deki