Faktaboks

Rudolf Höss

Rudolf Franz Höß

Født
25. november 1900, Baden-Baden
Død
15. april 1947, Oświęcim, Polen
Rudolf Höss
Rudolf Höss fotograferet i 1944 i sikkerhedszonen uden for koncentrationslejren Auschwitz, som han var kommandant for.
Af .

Rudolf Höß var en tysk SS-officer, kommandant i den nazistiske koncentrations- og udryddelseslejr Auschwitz. Han blev henrettet for forbrydelser mod menneskeheden.

Rudolf Höß' karriere

Rudolf Höß var søn af købmand Franz Xaver Höß, som døde i 1914, og dennes hustru Lina. Efter moderens død i 1917 meldte unge Rudolf sig som frivillig i 1. Verdenskrig. Efter det tyske nederlag blev han aktiv i Freikorps Roßbach, en højreekstremistisk privathær, og hurtigt også i NSDAP. Roßbach-folkene var tilhængere af Blut und Boden-ideologien, og Rudolf Höß bosatte sig som dem på landet og arbejdede ved landbruget.

I 1924 blev Höß idømt ti års tugthus for meddelagtighed i et politisk mord. Blandt de dømte i sagen var også Martin Bormann, der senere blev Adolf Hitlers personlige sekretær og en af Höß' velyndere.

Det nazistiske organisationsarbejde

Efter en amnesti kom Höß i 1928 på fri fod og fik en ledende rolle i det nazistiske organisationsarbejde overfor den tyske landbobefolkning.

I Artaman-forbundet lærte han Hedwig Hensel at kende, som i 1929 blev hans hustru. Han mødte også den senere rigsfører for SS Heinrich Himmler, som blev begejstret for Höß' organisationstalent og underdanighed.

Karrieren i Det tredje Rige 1933-1945

Rudolf Höß blev medlem af SS i 1933 og gjorde karriere i koncentrationslejr-systemet. Først var han funktionær i Dachau, senere i Sachsenhausen og i 1940-1943 samt 1944-1945 som kommandant i Auschwitz i det fra Polen annekterede Oberschlesien.

Rudolf Höß og Auschwitz

Auschwitz blev under Höß' ledelse naziregimets største koncentrations- og udryddelseslejr. Den bestod af tre dele:

  • Koncentrationslejren Auschwitz I. Den blev oprettet primært til indespærring af polske modstandsfolk.
  • Udryddelseslejren Auschwitz II Birkenau. Her blev udryddelsen af jøder organiseret som en samlebåndsagtig industriel proces. Jøderne blev myrdet med giftgassen Zyklon B i store gaskamre og brændt i krematorier eller på åbne bål.
  • Auschwitz III Monowitz. Denne del af lejren forsynede IG Farben-koncernen med slavearbejdere til opførelsen af en stor kemisk fabrik.

Sikkerhedszonen

En stor del af byen Oświęcim og dens opland blev tømt for lokale indbyggere og fik status af Interessengebiet des KL Auschwitz, en særlig sikkerhedszone. Denne sikkerhedszone rummede også en række mindre slavearbejdslejre, forsøgsstationer indenfor land- og dambrug og boliger til mere end 5.000 SS-mænd. Dertil kom boligerne til Auschwitz-kompleksets officerer og funktionærer og i en række tilfælde også disses familier.

Rudolf og Hedwig Höß boede med deres fem børn i en villa, hvis have grænsede direkte op til den del af Auschwitz I, hvor lejrens første krematorium og gaskammer befandt sig.

I november 1943 blev Auschwitz delt op i de tre selvstændige stamlejre med hver sin kommandant. Rudolf Höß blev – nu med rang af SS-Obersturmbannführer – forfremmet til kontorchef i KZ-lejrenes centraladministration i Oranienburg ved Berlin.

Allerede i maj 1944 blev Höß dog atter leder for det samlede Auschwitz-kompleks.

Ungarn-aktionen

Samtidig fik han ansvaret for gennemførelsen af den såkaldte Ungarn-aktion. Aktionen bestod i udryddelsen af flertallet af Ungarns 3/4 million jøder. Dertil kom, at Hitler havde givet tysk industri tilladelse til at hente 100.000 ungarske jøder til Tyskland, hvor de skulle være slavearbejdere på byggepladser og i rustningsproduktionen. Udvælgelsen var en del af Ungarn-aktionen.

I ugerne op til Auschwitz' befrielse den 27. januar 1945 organiserede Höß de dødsmarcher, der førte titusindvis af fanger til andre koncentrationslejre og kostede store tab af menneskeliv.

Rudolf Höß og Nürnbergprocessen

I krigens sidste uger søgte Rudolf Höß som mange andre ledende nazister til Flensborgegnen. Her skjulte han sig som landarbejder i landsbyen Gottrupel lige syd for den danske grænse. Men han blev i 1946 arresteret og ført som vidne i Nürnbergprocessen.

Efterfølgende blev han udleveret til Polen, hvor hans mest alvorlige forbrydelser havde fundet sted. Her blev han året efter dødsdømt og hængt i Auschwitz få meter fra Krematorium 1 og sin tidligere tjenestebolig.

Selvbiografi og spillefilm

Under sit fangenskab skrev han selvbiografien Kommandant i Auschwitz (1958, dansk 1959; revideret og kommenteret dansk udgave i 2004). Det var et noget fantasifuldt forsvarsskrift uden mindste bevidsthed om egen uret.

Heri fremstillede han sig selv som offer dels for sine overordnede, hvis beslutninger han som god soldat havde måttet føre ud i livet. Dels for sine underordnede, hvis uduelighed ifølge Höß var årsag til volden og de umenneskelige tilstande i den lejr, han var chef for.

The Zone of Interest

Spillefilmen The Zone of Interest, instrueret af Jonathan Glazer efter forlæg af Martin Amis' roman af samme titel (2023, dansk premiere i januar 2024), handler om kontrasten mellem det ekstremt forbryderiske univers, Rudolf Höß som lejrkommandant havde ansvaret for, og det banalt-borgerlige familieliv, han og familien levede i ved porten til udryddelseslejren.

Læs mere i Den Store Danske

Litteraturliste

  • Rudolf Höß: Kommandant i Auschwitz. Selvbiografiske optegnelser. Forord og efterskrift: Therkel Stræde. Gyldendal, København 2004

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig