SS (nazistisk organisation)

SS var efter 1933 inddelt i forskellige underorganisationer: Allgemeine-SS og de væbnede SS-Totenkopfverbände, der fra 1934 bevogtede koncentrationslejrene, samt SS-Verfügungstruppe, hvori Hitlers livvagt, Leibstandarte Adolf Hitler, indgik; de væbnede afdelinger dannede fra 1939 Waffen-SS. Fra 1933 begyndte SS-organisationerne at trænge ind i det statslige politi- og sikkerhedsapparat, hvilket gav dem en halvstatslig karakter. Himmler fik kontrol med Gestapo, SS overtog i 1934 koncentrationslejrene, og i 1936 blev Himmler udnævnt til øverste chef for det tyske politi. Dermed havde han samlet hele det interne sikkerheds- og efterretningsapparat under sig, og han kunne udbygge det til et stadig mere forgrenet kontrol- og undertrykkelsesapparat. I 1934 havde SS medvirket i opgøret med SA (de lange knives nat), og SA, der mistede betydning, var derefter underlagt SS.

I 1939 fik SS overdraget løsningen af "det jødiske spørgsmål", og dets sikkerhedsopgaver blev samlet i Reichssicherheitshauptamt (RSHA) under Heydrich (efter dennes død blev det fra 1943 ledet af Ernst Kaltenbrunner); RSHA fik under krigen også ansvaret for de særlige indsatsgrupper, som stod for den indledende fase af jødeudryddelsen. I oktober 1939 gjorde en hemmelig førerordre Himmler ansvarlig for sikringen af "tyskheden" i Østeuropa, hvormed fulgte det overordnede ansvar for de etniske udrensninger og folkedrabspolitikken i dette område. I juli 1941 blev det Heydrich overladt at organisere Endlösung, hvilket førte til opførelse af særlige udryddelseslejre under SS' kontrol (se holocaust). Fra 1942 opbyggede SS en økonomisk afdeling, Wirtschaftsverwaltungshauptamt (WVHA), som bl.a. fik det overordnede ansvar for koncentrationslejrene og anvendte fangerne herfra som slavearbejdskraft.

I selve Tyskland øgede SS sin terror og undertrykkelse under krigen, og det søgte til det sidste ubønhørligt at føre førerviljen ud i livet. SS blev ved Nürnbergprocessen erklæret for en kriminel organisation.

• 2. Verdenskrig
• SA