Hessen – historie, Det hessiske område blev i 700-t. integreret i Frankerriget af karolingerne og i samme periode kristnet af den senere ærkebiskop Bonifatius. Ved Frankerrigets deling i 843 blev Hessen en del af Det Østfrankiske Rige, og landet regeredes i de følgende århundreder af grever, indsat af de tysk-romerske kejsere.

I 1130 kom området under landgreverne af Thüringen, men efter Den Thüringsk-hessiske Arvefølgekrig (1247-64) blev Hessen et selvstændigt landgrevskab.

I 1292 ophøjedes Hessen til et arveligt rigsfyrstendømme. Indtil 1400-t. lå landgrevskabet i strid med ærkebiskop-kurfyrsterne af Mainz, som havde besiddelser inden for de hessiske grænser, men herefter kunne landgreverne udvide territoriet, således at Hessen i en periode strakte sig fra Thüringen til Rhinlandet.

Under Philip 1. den Storsindede gennemførtes Reformationen (1526), og det første protestantiske universitet blev grundlagt i Marburg (1527). Philip blev en ledende skikkelse i de protestantiske fyrsters strid med kejsermagten, og han var en af initiativtagerne til Det Schmalkaldiske Forbund.

Hessen-Kassel og Hessen-Darmstadt

Efter Philips død i 1567 blev Hessen delt mellem hans fire sønner i landgrevskaberne Hessen-Darmstadt, Hessen-Kassel, Hessen-Rheinfels og Hessen-Marburg; de to sidste blev i hhv. 1583 og 1648 lagt ind under Hessen-Darmstadt og Hessen-Kassel.

Denne deling blev trukket skarpt op under Trediveårskrigen, hvor Hessen-Kassel, der i mellemtiden var gået over til calvinismen, stillede sig på den protestantiske side, mens det lutheranske Hessen-Darmstadt stillede sig på den katolsk-kejserlige side.

Hessen-Kassel blev flere gange under krigen plyndret af de kejserlige tropper og måtte afstå territorier til Hessen-Darmstadt. Efter fredsslutningen i 1648 genvandt Hessen-Kassel dog hurtigt sin styrke, bl.a. gennem oprettelsen af en stærk hær, der mod subsidier blev indsat på flere europæiske krigsskuepladser og på britisk side i Den Nordamerikanske Frihedskrig (1776-83).

Hessen-Kassel deltog i Revolutionskrigene mod Frankrig, og efter fredsslutningen kunne landgreven i 1803 udvide sine territorier og lade sig ophøje til kurfyrste.

Kurfyrstendømmet Hessen-Kassel, også kaldt Kurhessen, blev efter Slaget ved Jena i 1806 besat af franske tropper og indlemmet i det franskstyrede kongerige Westfalen, men det genopstod i 1815 efter Wienerkongressen.

Den følgende tid var præget af stridigheder mellem de konservative kurfyrster og liberale kræfter i den kurhessiske landdag om bl.a. forfatningens udformning.

I Den Preussisk-østrigske Krig i 1866 stillede Kurhessen sig på Østrigs side og blev efter nederlaget indlemmet i Preussen som en del af provinsen Hessen-Nassau.

Hessen-Darmstadt stillede sig i krigene i 1700-t. på Østrigs side. Under Revolutionskrigene besatte Frankrig landet, men efter freden i 1801 udvidede landgreven sine territorier betragteligt, og som medlem af Rhinforbundet blev grevskabet i 1806 ophøjet til storhertugdømme.

Som i Kurhessen var der i Hessen-Darmstadt stærke spændinger mellem de liberale kræfter og hertugerne om forfatningens udformning; de kulminerede omkring revolutionsårene 1830 og 1848.

Storhertugdømmet støttede også Østrig i Den Preussisk-østrigske Krig og måtte efter nederlaget afgive land til Preussen. I modsætning til Kurhessen fik Hessen-Darmstadt lov til fortsat at eksistere som selvstændig stat og tilsluttede sig som sådan Det Tyske Rige i 1871.

Efter 1. Verdenskrig afsattes storhertugen, og Hessen-Darmstadt blev en fristat under navnet Hessen.

I september 1945 oprettedes i den amerikanske besættelseszone ved sammenlægning af Hessen og Hessen-Nassau den helt nye delstat Hessen (oprindelig Großhessen), der i 1949 indgik i Forbundsrepublikken Tyskland.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig