Hemmingstedt, tysk by i delstaten Slesvig-Holsten; 2.923 indb. (2011). Hemmingstedt er første gang nævnt i 1300-t. I år 1500 led den danske kong Hans og hans bror hertug Frederik et stort nederlag ved Hemmingstedt, da deres hær, der hovedsagelig bestod af holstenske adelsmænd og tyske lejetropper, blev knust af bønderne fra den frie "bonderepublik" Ditmarsken.

Ved slaget tilintetgjordes blomsten af den holstenske adel, og Ditmarskens uafhængighed var sikret frem til 1559, da bønderne blev besejret.

Kommentarer (2)

skrev Hans Bendix Pedersen

I slaget ved Hemmingstedt den 17. feb. 1500 gik det voldsomt ud over slægten von Ahlefeldt der i det mere end tre timer lange slag mistede 11 medlemmer af familien. Også familien Buchwald med 6 medlemmer havde store tab.
Tabet af det urgamle "Dannebrog" - der gik tabt sammen med Hans von Ahlefeldt f.1440 der førte flaget - var især beskæmmende for den danske hær og Kong Hans.
Mvh
Hbendixp

svarede Revka Winther El Baz

Kære Hans Bendix Pedersen,
Tak for din kommentar. Vi har endnu ingen fagansvarlig til kategorien. Men når vi får en, vil vedkommende forholde sig til dit gode input i forbindelse med opdateringen af artiklen.
Mvh Revka El Baz/redaktør

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig