Berlin. Kreuzberg. Paul-Linckes-Ufer ved Landwehrkanal. Foto 1994.

.
Licens: Brukerspesifisert

Kreuzberg, bydel i det centrale Berlin og en del af distriktet Friedrichshain-Kreuzberg.

Kreuzberg blev dannet ved en sammensmeltning af det sydlige Friedrichstadt, Louisenstadt og Tempelhofer Vorstadt.

Kreuzberg er opkaldt efter Berlins højeste naturlige punkt (66 m). På Kreuzberg opførtes 1818-21 det 20 m høje nygotiske Befreiungsdenkmal efter tegninger af arkitekten Karl Friedrich Schinkel. Monumentet er udført i støbejern med 12 personificerede symboler på frihedskrigene 1813-15.

Kreuzberg var de sidste to årtier inden Tysklands genforening i 1990 kulturelt et af de interessanteste kvarterer i Berlin. På grund af beliggenheden dengang lige ved demarkationslinien førte bydelen en udsat og isoleret tilværelse som et tætbefolket område med husbesættere, studerende, kunstnere og indvandrere.

Den store tyrkiske befolkningsgruppe præger stadig området med dens restauranter, banker, rejsebureauer og detailhandelsbutikker, så meget, at Kreuzberg i folkemunde hedder Klein Istanbul.

Langs Landwehrkanal, der blev anlagt 1845-89 for at aflaste Spree ligger smukke oprindelige berlinermiljøer, særlig langs promenadegaden Paul-Linckes-Ufer.

Læs mere om Berlin.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig