Spandau, bydel i det vestlige Berlin, hvor floden Spree udmunder i Havel. Efter at en stor del af det gamle Spandau blev jævnet med jorden under 2. Verdenskrig, er bydelen, regnet efter antal beskæftigede, i dag Berlins vigtigste industriområde.
Det skyldes ikke mindst Siemenswerke, men også, at en række andre storindustrier, bl.a. inden for elektroteknik og metalindustri samt kemisk industri, har slået sig ned i Spandau.
I distriktet Spandau ligger også store rekreative områder i form af skove, søer og åbne landområder.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.