Erich Ollenhauer, tysk politiker. Ollenhauer var socialdemokrat; han kom i 1933 ind i SPD's ledelse og indgik i partiets eksilledelse under nazismen. I 1946 vendte han tilbage til Tyskland og blev næstformand i SPD. Han indvalgtes i 1949 i Forbundsdagen og var SPD's formand fra 1952 indtil sin død. I 1963 valgtes han til formand for Socialistisk Internationale. Ollenhauer spillede en central rolle i forbindelse med SPD's forvandling fra arbejderparti til folkeparti.
Erich Ollenhauer
Faktaboks
Erich Ollenhauer
- Født
- 27. marts 1901
- Død
- 14. december 1963
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.