Heinrich von Brentano, tysk politiker og jurist. Von Brentano var medstifter af Den Kristelig-Demokratiske Union (CDU) i Hessen i 1946, var medlem af den hessiske landdag 1946-49, deltog 1948 i det vesttyske parlamentariske råd og blev året efter indvalgt i Forbundsdagen, hvor han sad til sin død. Von Brentano var udenrigsminister i Konrad Adenauers regering 1955-61 og fulgte en stærkt antikommunistisk kurs; han spillede en vigtig rolle under forhandlingerne om Romtraktaten i 1957 samt i udviklingen af det fransk-tyske samarbejde.
Heinrich von Brentano
Faktaboks
Heinrich von Brentano
- Født
- 20. juni 1904
- Død
- 14. november 1964
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.