Faktaboks

Wilhelm Hausenstein
Født
17. juni 1882
Død
3. juni 1957

Wilhelm Hausenstein, 17.6.1882-3.6.1957, tysk kunsthistoriker og diplomat. Wilhelm Hausenstein var stærkt kritisk over for nazismen og antisemitismen. Han forblev dog i Tyskland i perioden 1933-45, trods skriveforbud og faren for personlig forfølgelse for sig selv og sin jødiske hustru. Wilhelm Hausenstein modtog med nogen tøven i 1950 en opfordring fra kansler Konrad Adenauer om at blive Forbundsrepublikkens første diplomatiske repræsentant i Paris efter 2. Verdenskrig, først som generalkonsul, siden som ambassadør. Hans erindringer, Lux Perpetua (1947), beskæftiger sig især med ungdomsårene. Posthumt udsendtes Pariser Erinnerungen (1961).

I 2001 oprettedes et Wilhelm-Hausenstein-Gesellschaft til udbredelse af hans værker.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig