Albula, bjergpas mellem Rhin- og Inndalene i Graubünden i det østlige Schweiz. Pashøjden er 2312 m, og Albula har med sikkerhed været benyttet siden 1200-t. I 1865 blev der anlagt en kørevej gennem passet, og i 1903 blev Albula-jernbanen ført under passet i en 5865 m lang tunnel i en højde af 1820 m. Jernbanen forbinder Chur med Sankt Moritz.