Basel. Mittlere Brücke. Allerede fra 1225 forbandt Mittlere Brücke Grossbasel og Kleinbasel. Den nuværende bro over Rhinen blev bygget 1903-05. Foto fra 1998.

.
Licens: Brukerspesifisert

Kinetisk kunst. Jean Tinguely L'Avant-Garde, 1988. Tinguely Museum, Basel. Et rullende kunstværk — i teorien i hvert fald — der forlener det sædvanligvis så stabile værk med et vist usikkerhedsmoment.

.

Basel. Udsyn til Rhinen fra Kleinbasel mod Grossbasel. Foto fra 1998.

.
Licens: Brukerspesifisert

Basel (by), fransk Bâle, by i Nordschweiz ved grænsen til Tyskland og Frankrig; 170.600 indb. (2012). Basel er Schweiz' tredjestørste by (efter Zürich og Genève) og hovedby i halvkantonen Basel-Stadt. Den ligger ved det såkaldte Rhinknæ, hvor floden danner en ret vinkel på grænsen mellem Schweiz og Tyskland.

Basel er med sin beliggenhed mellem Mellemeuropa og de alpine pasveje et vigtigt trafikknudepunkt. Byen er øverste station for skibstrafikken på Rhinen og er Schweiz' eneste havneby. Floden deler byen i to dele, mod syd den ældste bydel Groß-Basel med mange gamle bygningsværker og byens kulturelle og handelsmæssige centrum, mod nord Klein-Basel med havne- og industrianlæg. Især kemisk og farmaceutisk industri er vigtig, idet den beskæftiger ca. 1/3 af alle i industrien, men også næringsmiddel- og metalindustri er repræsenteret.

Basels middelalderlige bybillede er bevaret i gadenettet omkring Münsterplatz, Rittergasse, Augustinergasse og Martinsgasse. Den storslåede senromanske domkirke, opført efter en brand i 1185, har højgotisk kor og sengotiske vesttårne; tværskibets romanske Gallusportal er nok den ældste figurudsmykkede portal i det tysksprogede område. Blandt andre kirker er Martinskirche (1398), den franciskanske Barfüßerkirche (1298), der nu rummer Basels historiske museum, samt den funktionalistiske Antoniuskirche, opført af Karl Moser 1926-27. Byporten Spalentor er fra slutningen af 1300-t., mens rådhusets midterbygning stammer fra 1503-07 og har rig udsmykning i sengotik og renæssance.

Kunstmuseum Basel rummer landets vigtigste samling af tyske mestre fra 1400- og 1500-t.: Konrad Witz, Matthias Grünewald, Hans Baldung Grien og Hans Holbein d.y., men også værker af nyere kunstnere som Arnold Böcklin og Paul Klee.

Museum für Gegenwartskunst, åbnet 1980, har vigtige samlinger fra tiden efter 1970. Museum Jean Tinguely (1996) viser værker af avantgardekunstneren.

Basel er kendt for flere internationale messer og udstillinger, bl.a. i European World Trade and Congress Center (1984).

Historie

Erasmus af Rotterdam malet ca. 1530-32 i Freiburg af Hans Holbein d.y.; Kunstmuseum Basel. Portrættet er udført på en rund træplade, der blot måler 10 cm i diameter. Det viser Erasmus, som han så ud i sit sidste livsstadium, lidt over 60 år gammel.

.

I romertiden lå der på Rhinens venstre bred en militærlejr, der fra 374 e.Kr. kendes som Basilia. Lejren var en vigtig del af grænseforsvaret og blev udbygget i 200-t. e.Kr. Fra slutningen af 400-t. var Basel frankisk. Ved rigets deling i 800-t. kom den under Det Tyske Rige, i 912 under Burgund og i 1006 igen under Det Tyske Rige.

Basel blev bispesæde allerede i begyndelsen af 600-t., og biskopperne blev efterhånden byens egentlige magthavere. I 1300-t. blev Basel fristad, efter at de fleste biskoppelige rettigheder var blevet pantsat til byens rige borgere. På grund af indre stridigheder var Basel i 1376-86 underlagt habsburgerne. I år 1400 dannede byen forbund med Bern og Solothurn, og i 1501 blev den optaget i Det Schweiziske Edsforbund.

Et af de vigtigste kirkemøder i 1400-t., Baselkoncilet, blev afholdt i byen i tiden 1431-49. Basel fik eget universitet i 1460 og blev i 1500-t. centrum for humanisme, videnskab og kunst, hvor bl.a. Erasmus af Rotterdam og Hans Holbein d.y. slog sig ned. Reformationen i Basel fandt sted i 1529. Mange religiøse flygtninge, bl.a. Jean Calvin, søgte i årene efter tilflugt i byen.

Under Den Første Koalitionskrig 1792-97 sluttede Frankrig og Preussen fred i Basel i 1795.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig