Solothurn

Kantonen består af en hoveddel og to mindre enklaver på grænsen til Frankrig. Den har et areal på 791 km² og 257.400 indbyggere (2011), som overvejende er tysktalende og romerskkatolske. Solothurn ligger dels i Jurabjergene, dels i Mittellandregionen. Mere end 40% er skovdækket, og 45% udnyttes til landbrug. Kornavl er udbredt omkring floden Aare, og kvægavl findes i bjergområderne. Maskinfremstilling er den vigtigste industrigren, og finmekanik og urfremstilling udgør en væsentlig del af produktionen i Jurabjergene.

er med sine 16.300 indb. (2011) hovedby i kantonen af samme navn. Den ligger ved Aare ved foden af Jurabjergene 40 km syd for Basel. Den gamle bydels kerne findes omkring Hauptgasse, hvor Sankt Ursen-katedralen knejser. Kirken er bygget i italiensk barokstil mellem 1763-1773 og blev i 1830 domkirke for bispedømmet Basel. Foruden natur- og kunstmuseum findes i Solothurn et af Schweiz' fineste museer for våben og uniformer, Altes Zeughaus.

Solothurn blev i 500-tallet underlagt Frankerriget og i 888 kongeriget Burgund. I 1032 blev Solothurn en del af Det Tyske Rige, fra 1218 som fri rigsstad. Byen sluttede i 1295 forbund med Bern og indgik i 1481 i Det Schweiziske Edsforbund. Kantonen forblev katolsk under og efter Reformationen. Indtil 1830 havde Solothurn en aristokratisk forfatning, men blev herefter omdannet konstitutionelt til en demokratisk republik, hvor landbefolkningen opnåede ²/₃ af pladserne i byens råd.

• Schweiz