Stans, hovedbyen i den schweiziske halvkanton Nidwalden i kantonen Unterwalden, 4 km syd for Vierwaldstättersee ved foden af det 1898 m høje Stanserhorn; 8064 indb. (2011). Stans har maskin- og transportmiddelindustri og er turistcenter med svævebane til Stanserhorn.