Zugersee, 38 km2 stor sø i det centrale Schweiz omgivet af kantonerne Zug, Schwyz og Luzern. Den 14 km lange sø er indtil 198 m dyb. Mens terrænet ved den nordlige bred er fladt til småbakket, er søens sydlige del klemt inde mellem stejle bjergskråninger. Dampskibsfart på søen har tidligere haft stor trafikal betydning.