Kiel er hovedstad i den tyske delstat Slesvig-Holsten. Byen har 240.000 indbyggere (2011). Kiel har mangesidig industri, bl.a. fremstilling af præcisionsmaskiner og elektronik samt anlæg inden for nærings- og nydelsesmiddelindustri. Desuden findes flere skibsværfter.

Christian-Albrechts Universität spiller en central rolle i delstaten med bl.a. forskningsinstitutter for fiskeri, marinbiologi, hydrologi og skibsmedicin. Siden 1871 har byen været hjemsted for den tyske Østersøflåde. I 1895 åbnedes Kielerkanalen (Nord-Ostsee-Kanal) mellem Holtenau nord for centrum og Brunsbüttel ved Elben.

Kiel har en fiskerihavn, der er kendt for sine sild, "Kielersprotten". Sejlerregattaen Kieler Woche har været afholdt siden 1882 og omfatter foruden sejlads udstillinger, koncerter og drama. På den 17 km lange og 1-6 km brede Kielerfjord blev i 1936 og 1972 afholdt sejlerkonkurrencer i forbindelse med OL.

Den gamle bydel, Altstadt, der er opstået mellem en tidligere fjordarm og den inderste del af den nuværende fjord, har et regelmæssigt gadenet. Gågaden Holsteinstraße forbinder Altstadt med det kombinerede forretnings- og forlystelseskvarter Sophienhof nær banegården.

Arkitektur og museer.

Den genopbyggede Nicolaikirche fra 1200-t. blev udbygget i gotik i 1300-t. Kiels ældste bygning, et tidligere franciskanerkloster fra 1200-t., er kun delvis bevaret; af den schauenburgske borg og slottet fra 1200-1600-t. er en fløj genopbygget 1961-65, ligesom vestfløjen, Rantzaubau, fra 1697.

Kunsthalle zu Kiel rummer hovedsagelig tysk kunst fra 1800-t. til i dag med vægt på kunst med tilknytning til Slesvig-Holstens historie; samlingen omfatter flere danske og norske kunstnere fra Jens Juel og C.W. Eckersberg til Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard. Kiel har desuden et skibsfartsmuseum og et historisk museum.

Historie

Kiel blev købstad i 1242 og medlem af Hanseforbundet 1284. 1490-1773 var byen under de holstensk-gottorpske grever. Hertug Christian Albrecht grundlagde i 1665 byens universitet.

1773-1864 var Kiel under den danske konge og fik øget betydning som Hertugdømmernes hovedstad. Den danske udbygning af infrastrukturen med Ejderkanalen (1784) og landets første jernbane, Kiel-Altona (1844), førte til et økonomisk opsving.

Det tysknationale slesvig-holstenske oprør havde i 1848 sit udgangspunkt i Kiel. Efter krigen i 1864 kom byen under Preussen, og den udbyggedes til støttepunkt for den tyske flåde. Det var et matrosoprør i Kiel, der i 1918 udløste den tyske rådsrevolution.

Under 2. Verdenskrig blev halvdelen af bygningsmassen ødelagt. Fra 1955 til den tyske genforening i 1990 fortsatte byens betydning som militært støttepunkt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig