Meldorf, by i den tyske delstat Slesvig-Holsten 12 km syd for Heide; 7416 indb. (2010). Meldorf ligger på en gest-ø i Ditmarsken, omgivet af inddæmmet land. Byen rummer Ditmarskens Domkirke, en teglstensbasilika fra 1100-t. med korsgitter i renæssance fra 1603 og en udskåret altertavle fra ca. 1520. To hollandske vindmøller er sammen med et bondehus fra 1600-t. en del af Ditmarskens hjemstavnsmuseum.

Meldorf fik byrettigheder i 1200-t. og var hovedstad i det selvstændige Ditmarsken. Ved Ditmarskens nederlag i 1559 til gottorperne og den danske konge mistede byen sine rettigheder, som den først fik igen, da den i 1867 blev en del af Preussen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig