Oldenburg (Slesvig-Holsten), by på halvøen Wagrien 45 km nordvest for Lübeck i den tyske delstat Slesvig-Holsten; 9700 indb. (2010). I Oldenburg ligger Wallburg, der er rester af en oprindelig germansk grænseborg fra 680, der ca. 900 blev afløst af en slavisk borg. Sankt Johannes-kirken fra 1156 er Tysklands ældste munkestensbasilika.