Dortmund-Ems-kanalen, tysk vandvej fra den østlige del af Ruhrdistriktet til Emden ved Nordsøen, 269 km. På visse strækninger benytter kanalanlægget sig af floden Ems.

Via Rhein-Herne-kanalen og Wesel-Datteln-kanalen står den i forbindelse med Rhinen, ligesom den forbindes med Weser gennem Mittellandkanal.

Kanalen blev bygget 1882-99. Den har 19 sluser og kan besejles af skibe op til 1350 t.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig