Bernhard, 16.8.1604-18.7.1639, hertug af Sachsen-Weimar, tysk protestantisk hærfører. Bernhard trådte under Trediveårskrigen i dansk, svensk og fransk tjeneste. Efter Gustav 2. Adolfs død 1632 ledede han de svenske styrker i Sydtyskland; hans selvrådige optræden fremkaldte imidlertid et modsætningsforhold til Sverige og Frankrig. Bernhard fik 1633 oprettet hertugdømmet Franken, der dog gik tabt året efter, og i fransk tjeneste skabte han i 1638 et nyt hertugdømme ved Den Øvre Rhin. Efter hans død overtog Frankrig hans erobringer.
Bernhard (tysk hertug)
Faktaboks
Bernhard
- Født
- 16. august 1604
- Død
- 18. juli 1639
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.