Karl August von Hardenberg var en preussisk statsmand. På grund af Napoleons modvilje måtte Hardenberg træde tilbage som minister i 1806 og igen i 1807 efter Preussens nederlag til Frankrig. Som statskansler fra 1810 fortsatte han von Steins liberale reformer, der omfattede bondefrigørelse, emancipation af jøderne samt indførelse af næringsfrihed og skattereformer. Hardenberg kunne dog ikke komme igennem med sit fulde program pga. modstand fra de adelige godsejere, og planerne om en liberal forfatning strandede på den preussiske konges modstand. Hardenbergs koalitionspolitik sikrede Preussen territoriale udvidelser ved Wienerkongressen 1814-1815, men hans idé om en tysk national forbundsstat blev vraget til fordel for Klemens von Metternichs forslag om et løst statsforbund, Det Tyske Forbund.