Georg 5., 1819-1878, konge af Hannover fra 1851. Georg 5., som blev blind i 1833, var yderst konservativ og bekæmpede den liberale forfatning fra 1848, som han fik sat ud af kraft i 1855. Han var modstander af Bismarcks bestræbelser på et samlet Tyskland under preussisk ledelse og støttede derfor Østrig. I 1866 blev Hannover invaderet og derefter annekteret af Preussen. Georg 5. måtte gå i landflygtighed og blev således den sidste konge af Hannover.
Georg 5.
Faktaboks
Georg 5.
- Født
- 1819
- Død
- 1878
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.