Maximilian 1. Josef, 27.5.1756-13.10.1825, konge af Bayern fra 1806, far til Ludvig 1. Maximilian var kurfyrste af Bayern 1799-1805, støttede Frankrig i krigen 1805 og fik derved kongetitel og landudvidelser, blandt andet Tyrol. Hans datter Auguste blev i 1806 viet til Napoleons senere adoptivsøn Eugène de Beauharnais Leuchtenberg. Fra 1813 støttede Maximilian Frankrigs modstandere og beholdt dermed størstedelen af sit nyvundne territorium ved fredsslutningen.
Maximilian 1. Josef
Faktaboks
Maximilian 1. Josef
- Født
- 27. maj 1756
- Død
- 13. oktober 1825
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.