August Bebel

August Bebel var en tysk socialdemokratisk politiker. Med sit 50 år lange engagement i arbejderbevægelsen er Bebel en af de store skikkelser i tysk og international arbejderbevægelses historie. Han var udlært drejer og slog sig i 1860 ned som mester i Leipzig. Året efter tilsluttede han sig den liberale arbejderbevægelse, men blev gennem bekendtskabet med W. Liebknecht socialist og medlem af Første Internationale. Sammen stiftede de i 1869 det socialdemokratiske arbejderparti SDAP, der i 1875 skiftede navn til Det Tyske Socialistiske Arbejderparti (1890 SPD); fra begyndelsen af 1880'erne var han partiets ubestridte leder, fra 1892 også formelt formand.

Bebel var ofte i konflikt med myndighederne, bl.a. under Den Fransk-tyske Krig i 1870 og i forbindelse med socialistlovene af 1878-1890, og han tilbragte i alt mere end fire år i fængsel for politiske forseelser. Han var ortodoks marxist og bekæmpede revisionismen. Bebel skrev talrige artikler og flere bøger, hvoraf den vigtigste Die Frau und der Sozialismus (1879, Kvinden og Socialismen) er udkommet i 51 oplag i Tyskland og oversat til 14 sprog. Han bidrog til Erfurtprogrammet i 1891, var en enestående debattør og taktiker, og under de tiltagende modsætninger inden for Socialdemokratiet i tiåret før 1. Verdenskrig formåede han at holde sammen på partiet. Sine sidste år viede han kampen mod den truende storkrig.