Faktaboks

Friedrich von Holstein

Friedrich August Karl Ferdinand Julius von Holstein

Født
24. april 1837, Schwedt, Tyskland
Død
8. maj 1909, Berlin, Tyskland

Friedrich von Holstein var en tysk diplomat. Holstein blev på Bismarcks foranledning ansat i den preussiske udenrigstjeneste og var i perioden 1861-1876 udenrigsattaché i flere hovedstæder samt 2. ambassadesekretær i Paris.

Fra 1876 virkede han i det tyske udenrigsministerium som en slags grå eminence og fik stor indflydelse på tysk udenrigspolitik, som han fra midten af 1880'erne i strid med Bismarcks linje søgte at dreje i Ruslandsfjendtlig retning.

Efter Bismarcks fald var han en nøglefigur i udformningen af en ny udenrigspolitisk kurs med en aggressiv flåde- og kolonipolitik, som skærpede modsætningerne til de øvrige stormagter og kom i vejen for Holsteins egentlige intentioner om en alliance med Storbritannien.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig