Fürstenabfindung, (tysk 'fyrstegodtgørelse'), den juridisk-politiske konstruktion af økonomisk art, som fandt sted efter Novemberrevolutionen i Tyskland i 1918, hvor kejser Vilhelm 2. var flygtet til Holland efter nødtvungent at have abdiceret, hvorefter de øvrige tyske konger og fyrster ligeledes abdicerede.

På baggrund heraf indgik Weimarrepublikken 26 formueretlige kontrakter med de respektive fyrstehuse. Det fremgik heraf, hvilke slotte, domæner, parker, skove, teatre, biblioteker samt museer, herunder løsøre, som skulle overgå til staten.

En lignende konstruktion kendes fra Danmark i forbindelse med enevældens afskaffelse i 1848, hvorefter det blev bestemt hvilke slotte med indbo og løsøre , som monarken (Frederik 7.) herefter for livstid kunne disponere over. I den forbindelse blev samlingerne på Rosenborg omdannet til et løsørefideikommis.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig