Fotografi fra oprøret i Berlin, der kort efter krigsafslutningen i november 1918 styrtede det tyske kejserdømme.

.

Novemberrevolutionen 1918 var mytterier og sociale og politiske oprør, som i november 1918 førte til det tyske kejserriges fald og et skifte til et demokratisk regime.

Novemberrevolutionens forløb

Et mytteri i den tyske højsøflåde i Kiel 3.-4. november spredte sig på få dage som strejker og opstand til mange storbyer; overalt blev der oprettet arbejder- og soldaterråd som revolutionære magtorganer. I München proklameredes 7. november Bayern som republik, og 9. november fik det socialdemokratiske parti SPD's leder, Friedrich Ebert, kanslerposten efter omfattende strejker og demonstrationer i Berlin. Den 9. november udråbte Philipp Scheidemann (SPD) fra rigsdagsbygningen den demokratiske republik, mens kejser Wilhelm 2. blev afsat og flygtede fra Berlin og videre i eksil i Holland. Samme dag proklamerede Karl Liebknecht (Spartakusforbundet) fra en balkon på slottet den frie "socialistiske republik". Den 9.-10. november blev Berlins Arbejder- og Soldaterråd dannet, som hurtigt etablerede sig som central rigsmyndighed for rådsbevægelsen, og som godkendte dannelsen af den revolutionsregering, Folkekommissærernes Råd, som var tiltrådt under ledelse af Ebert og med deltagelse af SPD og USPD.

Ebert havde allerede 10. november etableret kontakt til den øverste hærledelse, og folkekommissærerne slog hurtigt ind på en stabiliseringspolitik med sigte på at gennemføre valg til en forfatningsgivende nationalforsamling. En kongres af arbejder- og soldaterråd i Berlin 16.-20. december 1918 bekræftede SPD-ledelsens ønske om at føre revolutionen over i parlamentariske baner. Men i løbet af december 1918 og januar 1919 kom det til væbnede konflikter mellem de grupper, som ønskede at videreføre revolutionen, og dem, som støttede Ebert-regeringens stabiliseringspolitik. I Berlin brød i januar 1919 Spartakus-opstanden løs, der blev nedkæmpet af militæret.

Novemberrevolutionens følger

Overalt i de tyske konge- og fyrstestater blev magthaverne bragt til fald, og det kom til et regimeskifte til demokrati senest med etableringen af Weimarrepublikken i august 1919.

I januar 1919 fandt der frie valg til en forfatningsgivende nationalforsamling sted. For første gang kunne kvinderne der i november 1918 havde fået stemmeret, deltage i valget. Også i de nu 18 delstater (Länder) blev der gennemført demokratiske valg. Nationalforsamlingen nedsatte en kommission der skulle udarbejde et forslag til forfatning for den nye demokratiske republik. En ny forfatning, Weimarforfatningen, blev vedtaget i august 1919, og dermed blev Weimarrepublikken etableret.

Novemberrevolutionen havde også en anden konsekvens: På arbejdsmarkedet anerkendte arbejdsgiverne med Stinnes-Legien-aftalen fra november 1918 fagforeningerne og gik med til indgåelse af kollektive overenskomster.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig