Albert Speer var en tysk arkitekt og politiker. Albert Speer trådte i 1931 ind i NSDAP og blev Adolf Hitlers foretrukne arkitekt.
Speer blev et redskab for Hitlers arkitektoniske visioner dels i Nürnberg, hvor han i en klassicistisk monumentalstil forestod opførelsen af Reichsparteigelände, dels i Berlin, hvor han stod for det nye Rigskancelli (1938) og sammen med Hitler udkastede planer for ombygning af Berlin til en helt ny hovedstad, Germania.
Albert Speer, der var en af Hitlers få fortrolige, blev i 1942 udnævnt til rustningsminister og dermed chef for krigsøkonomien, og det lykkedes ham, bl.a. ved udnyttelse af tvangs- og slavearbejdere i stort omfang, at forcere den tyske rustningsproduktion, der kulminerede i 1944.
Speer blev ved Nürnbergprocessen idømt 20 års fængsel for krigsforbrydelser. Efter sin løsladelse i 1966 spillede han rollen som den angrende topnazist, en holdning, der sikrede ham et stort publikum i Vesttyskland og det vestlige udland. Han stillede sig både til rådighed for massemedier og faghistorikere og stod bl.a. på venskabelig fod med den jødiske nazijæger Simon Wiesenthal.
Den anerkendte konservative historiker Joachim Fest baserede i et vist omfang sine skrifter om Det Tredje Rige på Albert Speers oplysninger og udgav en biografi om ham i 1999. Fest havde også været ghostwriter på en del af Speers egne bøger, bl.a. Erinnerungen (1969, dansk Fra Triumf til Katastrofe, 1970).
Først Heinrich Breloers meget sete dramadokumentariske tv-film Speer und Er (2004, Djævlens arkitekt) afdækkede Albert Speers fortielser og fortrængninger og fastslog, at han næppe ville have undgået en dødsstraf i Nürnberg, hvis ikke overblikket over de skriftlige kilder havde været så kaotisk i 1945-46.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.