Faktaboks

Claus Graf Schenk von Stauffenberg
Født
15. november 1907
Død
21. juli 1944

Claus Graf Schenk von Stauffenberg, 15.11.1907-21.7.1944, tysk officer og modstandsmand. Stauffenberg arbejdede fra 1942 på at organisere en modstandsbevægelse, der kunne fjerne Adolf Hitler og få afsluttet krigen.

I juni 1944 blev han, efter at være blevet hårdt såret året før, stabschef hos general Friedrich Fromm (1888-1945), leder af reservehæren, hvilket gav ham adgang til Hitler.

Den 20.7.1944 lykkedes det Stauffenberg at få bragt en bombe til sprængning i Hitlers hovedkvarter. Hitler overlevede imidlertid, og Stauffenberg blev anholdt og skudt samme nat. Se også 20. juli-sammensværgelsen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig