Faktaboks

Eva Braun
Født
6. februar 1912
Død
30. april 1945

Værelset i bunkeren under Rigskancelliet i Berlin, hvor Eva Braun begik selvmord sammen med Adolf Hitler d. 30. april 1945. Amerikansk foto fra juli 1945.

.

Eva Braun var Adolf Hitlers elskerinde. Hun blev gift med ham i 1945, og dagen efter begik de selvmord sammen.

Adolf Hitlers elskerinde

Eva Braun var ansat hos Hitlers foretrukne fotograf Heinrich Hoffmann i München, da hun i 1929 lærte Hitler at kende. I september 1931 blev hun hans elskerinde, men da forholdet blev holdt skjult, kom hun ikke med til Berlin i 1933, da Hitler blev rigskansler.

Der vides ikke meget om Eva Braun, men hun var ikke nogen konform nazist, snarere en almindelig, forlystelsessyg ung kvinde. Fx findes der et fotografi af hende fra 1937 med sortsværtet ansigt og iført en krushårsparyk. På billedet skrev hun ordene "mig som Al Jolson". Det var formelt en dobbelt overtrædelse af elskerens racefordomme, men hun synes at have haft et frirum til den slags pjank i privaten. Eva Braun forblev i München og på Berghof og spillede ingen politisk rolle.

I april 1945 tog hun til Berlin, blev den 29. april gift med Hitler og begik selvmord sammen med ham dagen efter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig