Julius Streicher, 22.2.1885-16.10.1946, tysk politiker, fra 1921 medlem af NSDAP. I 1923 grundlagde Streicher det antisemitiske blad Der Stürmer og deltog i Ølstuekuppet. Han blev i 1925 gauleiter i Franken og var 1933-45 medlem af Rigsdagen. Streicher var ildeset for sin primitive antisemitisme og upopulær selv blandt partimedlemmer; i 1940 blev han suspenderet som gauleiter pga. korruption. Selvom hans indflydelse på naziregimets krigsforbrydelser var ringe, blev han anklaget, dømt til døden og hængt ved Nürnbergprocessen.
Julius Streicher
Faktaboks
Julius Streicher
- Født
- 22. februar 1885
- Død
- 16. oktober 1946
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.