Faktaboks

Martin Bormann
Født
17. juni 1900
Død
2. maj 1945

Martin Bormann var en tysk nazistisk politiker. Bormann var i 1920'erne med i den ekstremistiske tysknationale bevægelse og blev i 1924 fængslet for meddelagtighed i mord på en politisk modstander. I 1927 tilsluttede han sig nazistpartiet, og i 1928 blev han ansat i NSDAP's centrale partikontor i München. I juli 1933 blev han stabsleder for Hitlers stedfortræder, Rudolf Hess.

Gennem flid og organisationstalent avancerede Bormann inden for magtapparatet, vandt Hitlers tillid og blev hans højre hånd. Efter Hess' flugt blev Bormann den 12. maj 1941 udnævnt til leder af partikancelliet. Som Hitlers personlige sekretær fik han så stor indflydelse, at han under krigen var en af det nazistiske riges mægtigste mænd og fungerede som Hitlers kontakt til magtapparatet.

Politisk og ideologisk var Bormann en høg og en drivende kraft i bl.a. kirkekampen, i eutanasiaktionen (racehygiejnisk motiverede drab på syge og udviklingshæmmede) og i forfølgelsen af jøderne. I 1941 fik han på Hitlers ordre besked på at forbyde den gotiske skrift fraktur i Tyskland, fordi bogstavernes facon mindede Hitler om hebraiske skrifttegn. I april 1945 medvirkede han ved udrensningen af Göring og Himmler og underskrev Hitlers politiske testamente.

Efter Hitlers død den 30. april 1945 forsøgte Bormann at slippe ud af Berlin og forsvandt. Han blev derfor som den eneste i Nürnbergprocessen dømt til døden in absentia. Ifølge vedholdende rygter skulle Bormann være flygtet til Sydamerika, men efter fundet af hans skelet i Berlin erklærede de vesttyske myndigheder ham i 1973 død.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig