Schlesien

Schlesien, historisk område i Centraleuropa, i dag med størstedelen beliggende i Polen (se Śląsk) og mindre områder i Tyskland og Tjekkiet.

I folkevandringstiden fortrængtes de germanske vandaler af slaviske stammer. Omkring 1000 kom Schlesien under det polske piastdynasti, der i 1163, på den tysk-romerske kejser Frederik 1. Barbarossas foranledning, opdelte området i to fyrstendømmer, Oberschlesien og Niederschlesien.

I løbet af 1200- og 1300-t. splittedes Schlesien op på en lang række fyrstendømmer, samtidig med at der fandt en tysk kolonisering sted. I 1320'erne kom størstedelen af Schlesien under den bøhmiske konges lenshøjhed og i 1526 under de østrigske habsburgere.

Efter 1. Schlesiske Krig 1740-42 tilfaldt størstedelen af Schlesien Preussen, mens de tilbageblevne habsburgske områder udgjorde Østrigsk Schlesien indtil 1918.

Efter 1. Verdenskrig kom dele af Schlesien til Polen, mens den østrigske del tilfaldt Tjekkoslovakiet.

En folkeafstemning i 1921 afgjorde, at den største (vestlige) del af Oberschlesien tilfaldt Tyskland, mens den mindre, østlige del blev polsk.

Ved Potsdamkonferencen i 1945 kom hovedparten af Schlesien under polsk forvaltning. Herefter fulgte fordrivelsen af over 3 mio. tyskere fra de schlesiske områder; ca. ¹/₂ mio. af de fordrevne mistede livet.