Ausgleich, (ty. 'forlig'), forlig, der i 1867 førte til Ungarns udskillelse fra Helstaten Østrig og til oprettelsen af dobbeltmonarkiet Østrig-Ungarn — en personalunion mellem to selvstændige, konstitutionelle monarkier. Østrig og Ungarn havde dog stadig fælles militær, udenrigspolitik og finanser, og disse anliggender reguleredes ved årlige forhandlinger mellem delegationer fra de to parlamenter, skiftevis i Wien og Budapest.