Frans Josef 1. var kejser af Østrig i årene 1848-1916, og han blev i 1867 kronet som konge af Ungarn. I 1854 blev han gift med Elisabeth, datter af hertug Maximilian af Bayern. I kølvandet på revolutionen i 1848, som havde rystet det habsburgske monarki, overtog Frans Josef kejsertronen efter farbroren Ferdinand 1.s abdikation. Frans Josef havde fået en grundig uddannelse med særlig vægt på militærforhold. Han var overbevist om sit enevældige styres gudgivne retmæssighed, men var samtidig præget af en dyb pligtfølelse over for sit kald og en stærk vilje til at gøre det rigtige for sine undersåtter. Da revolutionerne i monarkiet var nedkæmpet, blev der indført en ny form for enevælde, hvis stærke mand frem til 1852 var Frans Josefs politiske læremester, fyrst Felix Schwarzenberg.
For Frans Josef var det vigtigste mål at holde sammen på det vidtstrakte monarki i en periode, hvor nationalismen vandt frem. Den enevældige statsform, som Frans Josef og hans rådgivere ønskede, medførte, at Kremsierparlamentet, der havde foreslået større autonomi for landets nationaliteter og et konstitutionelt styre, i 1849 blev opløst. Da Østrig i 1859 tabte krigen mod Sardinien, blev kronen presset til politiske reformer, hvilket i årene derefter kom til udtryk gennem flere forfatningsændringer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.