Johann Schober, 14.11.1874-19.8.1932, østrigsk politiker. I 1913 blev Schober leder af statspolitiet, 1918 politipræsident i Wien og samme år leder af statens samlede sikkerhedsapparat. I flere korte perioder fungerede han som kansler, vicekansler og udenrigsminister. Trods sit forhandlingstalent lykkedes det ham ikke at føre de store partier sammen i det polariserede Østrig.