Karl 6., 1.10.1685-20.10.1740, tysk-romersk kejser fra 1711, søn af kejser Leopold 1., yngre bror til kejser Josef 1. Karl 6. blev i 1703 udråbt til konge af Spanien som Karl 3. Efter Den Spanske Arvefølgekrig, hvor Karl arvede de østrigske arvelande og kejserværdigheden efter Josef 1., måtte han ved Utrechtfreden 1713 anerkende Filip 5. som konge af Spanien. Ved Freden i Rastatt 1714 fik han dog en del af sin spanske arv tilbage, nemlig Neapel, Lombardiet, Sardinien (senere ombyttet med Sicilien) og De Spanske Nederlande. I prins Eugen af Savoyens krige mod osmannerne vandt Karl 6. midlertidigt store områder på Balkan, men Neapel og Sicilien gik igen tabt efter Den Polske Arvefølgekrig i 1730'erne; til gengæld fik han hertugdømmet Parma-Piacenza.
Karl 6.s hovedmål var at opretholde udeleligheden af de habsburgske lande. Da han ingen mandlige arvinger havde, sikrede han tronfølgen for sin datter Maria Theresia gennem et omfattende kompleks af aftaler med de habsburgske lande i 1713, kaldet Den Pragmatiske Sanktion, som han bestandig, men med svingende held, forsøgte at få de europæiske magter til at anerkende.
Med den musikbegejstrede Karl 6., hvis regeringsperiode var et højdepunkt i den østrigske barok, uddøde den habsburgske mandslinje. Slægten bar herefter navnet Habsburg-Lothringen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.